Kammerat Adam

Betal for at sende email, få begrænsninger

SMTP.dk tilbyder konto på deres smtp-server, så man kan bruge den som relay overalt.

Det koster fra 49,-/måned og begrænser én til fra 75 emails/dag og en enkelt afsenderadresse, skriver de.

På hjemmesiden kan man se at der lige nu er 809 brugere, og deres pay-off/slogan er "Det er menneskeligt at maile". Wauw.

Det er også menneskeligt at spilde sine penge åbenbart - med en gratis GMail konto hos Google kan man sende så mange emails man vil, med præcis de afsenderadresser man har lyst til.

Man kan endda også modtage email på GMail.

Hvis man ikke ønsker at bruge Googles webmail stiller de såmænd også smtp auth og pop3 til rådighed, så man kan sende og hente email via Google i sit sædvanlige email program, uanset hvor man er - kvit og frit.

Alternativt kan enhver simpel hjemmeserver nemt sættes op til at lave smtp auth, så den kan bruges som ubegrænset sikkert relay når man er væk hjemmefra.

Man burde oprette GratisSMTP.dk

2007-08-11 ★ 0 kommentarer

Tilføj kommentar...
(HTML er ikke tilladt i teksten, alle URLs bliver automatisk vist som links)
+ =

Om Kammerat Adam

Kammerat Adam er Adam Sjøgrens dansksprogede weblog. Mine billeder gemmer sig ovre på asjo.org; de engelsksprogede udgydelser findes på koldfront.dk.
Mere ...

Tidligere

 

Arkivet...