Kammerat Adam

Lene fra Hirtshals

Dagbladet Information anmelder bogen "Bare kald mig Lene" om det konservative folkepartis formand, tidligere justitsminister, nu økonomiminister, Lene Espersen.

Artiklen forklarer hvordan bogen behandler dette at Lene Espersen konsekvent understreger at hun ikke er i stand til at lyve:

» Da hun i 2006 påkører en kvinde på knallert, bliver hun genkendt af en forbipasserende. Og først undslår Espersen sig med, at de to måske har set hinanden i Dragør, hvor hun bor. Men den forbipasserende mener at kende Espersen fra tv. Så glider hun af ved at sige, at hun arbejder på Christiansborg. Først direkte adspurgt, om hun er politiker, tilstår hun, at hun er landets justitsminister. «

Mage til frækhed!

Bogens konklusionen er at Lene Espersen er en af vor tids fremmeste teflonpolitikere. Amen.

Den nuværende justitsminister, tidligere sportsminister, kunne til gengæld ikke køre nogen ned med sine hornbriller, om han så var skæv af vind, og dertil fuld. Svært at afgøre hvad der er at foretrække.

2009-10-31 ★ 0 kommentarer

Tilføj kommentar...
(HTML er ikke tilladt i teksten, alle URLs bliver automatisk vist som links)
+ =

Om Kammerat Adam

Kammerat Adam er Adam Sjøgrens dansksprogede weblog. Mine billeder gemmer sig ovre på asjo.org; de engelsksprogede udgydelser findes på koldfront.dk.
Mere ...

Tidligere

 

Arkivet...