Kammerat Adam

lyn om Dizzy Mizz Lizzy

Klaus Lynggaard skriver om Tim Christensens talent i Information, og fortæller bl.a. om Dizzy Mizz Lizzy:

» Herren skal vide, jeg aldrig havde det nemt med Dizzy Mizz Lizzy, Christensens første band og ifølge flere 90’ernes største danske rockband; den der noget klæge symfoniske letmetal-blanding af Beatles, Zeppelin, Kansas og Thin Lizzy var sgu ikke lige min kop te. «

Det kunne ikke være mere præcist beskrevet. lyn fortsætter med følgende anekdote:

» Min hustru holder således meget af at fortælle om dengang i dette herligt ligeglade årti, hvor P3 havde bedt lytterne kåre alle tiders største danske rockband, og valget faldt på netop Dizzy. Om hvordan jeg spruttende af galde faldt om på gulvet, mens jeg hvæsede »Gasolin’! Svaret er Gasolin’!« Vore gæster er som tommelfingerregel uhøflige nok til at le højlydt af fruens fremstilling af denne livs- truende krise, der nær havde kostet mig både forstand og førlighed. «
- Tæft og tone, Information, 26. november 2011.

Lige. I. Øjet.

2011-11-26 ★ 0 kommentarer

Tilføj kommentar...
(HTML er ikke tilladt i teksten, alle URLs bliver automatisk vist som links)
+ =

Om Kammerat Adam

Kammerat Adam er Adam Sjøgrens dansksprogede weblog. Mine billeder gemmer sig ovre på asjo.org; de engelsksprogede udgydelser findes på koldfront.dk.
Mere ...

Tidligere

 

Arkivet...