Kammerat Adam

Lars Løkkes nedsmeltning

Den seneste pind på ilden under Lars Løkkes nedsmeltning er, at Venstre har betalt ekstra-regninger for udluftning på hoteller, når formanden har røget på ikke-ryger værelser.

Claus Hjort udtaler i Radioavisen at han synes det er en lille ting der kan smutte, og at vi er ude i de virkelig små detaljer.

Det er sjovt med et så tydeligt eksempel på at Claus Hjort er fra en generation før rygning blev yt - for os andre der har oplevet overgangen fra at man kom hjem fra koncert og måtte vaske håret for at kunne sove for stanken, og til at man kommer hjem uden røglugt, så er hans bedømning voldsomt gammeldags.

Gu' er det da røv en detalje at skide på simple, grundlæggende regler, som alle burde kunne forstå, og på respekten for andre mennesker, der senere skal bo i hotelrummet, eller arbejde der. De fleste andre rygere har lært at stille sig ud i fri luft når de skal pulse.

Føj!

Venstre viser med al ønskelig tydelighed hvordan partiet lever i en tidslomme af priviligerede herremænd, som ingen relevans har for nutiden, og derfor ingen indflydelse bør have på samme.

2014-05-17 ★ 0 kommentarer

Tilføj kommentar...
(HTML er ikke tilladt i teksten, alle URLs bliver automatisk vist som links)
+ =

Om Kammerat Adam

Kammerat Adam er Adam Sjøgrens dansksprogede weblog. Mine billeder gemmer sig ovre på asjo.org; de engelsksprogede udgydelser findes på koldfront.dk.
Mere ...

Tidligere

 

Arkivet...