Kammerat Adam

Om...

Kammerat Adam er min lille dansksprogede weblog. Jeg har bedrevet den slags i en eller anden form et stykke tid efterhånden:

Mit første forsøg hed "Overgrund" og startede 2. januar 1999. Undervejs kom der en udsplitning af en engelsksproget del, "Overground" - 17. december 1999. På et tidspunkt, 29. marts 2000, afskaffede jeg Overgrund/Overground og begyndte et forsøg med at opdele i en personlig, engelsksproget weblog (startede som "log" og opslugte/overtog efterhånden forsiden på koldfront.dk) og en mere gruppeindsats-præget ting, "Coop" - 29. marts 2000.

Coop løb lige så stille ud i sandet og stoppede i slutningen af år 2000. Siden da har koldfront.dk været min engelsksprogede weblog. I 2002 fik jeg asjo.org, som jeg bruger til at lægge billeder på, og nu, 6. januar 2007, er der altså med Kammerat Adam en dansk gren igen.

Navnet

"Kammerat Adam" spiller på to forskellige ting - dels mit russiske køretøj (siden solgt), dels at jeg i forskellige sammenhænge gennem en årrække ind i mellem er blevet præsenteret som "kammerat Adam". Da jeg fandt på at lave disse sider syntes jeg godt om klangen, og fandt udtrykket velegnet til formålet.

Kontakt

Hvis du har en kommentar til noget specifikt er du velkommen til at bruge kommentarfunktionen på de enkelte sider. Og ellers er min email-adresse en mulighed: asjo@koldfront.dk - du kan kryptere emails til mig med min offentlige gpg-nøgle (0x49D0746121BDE416).

Teknik

Dette website er bygget med Catalyst, DBIx::Class og Mason i Perl. Data gemmes i PostgreSQL. Det kører via mod_fastcgi i en Apache webserver på en Debian GNU/Linux-maskine. Søgningen er lavet ved hjælp af Xapian.

Om Kammerat Adam

Kammerat Adam er Adam Sjøgrens dansksprogede weblog. Mine billeder gemmer sig ovre på asjo.org; de engelsksprogede udgydelser findes på koldfront.dk.
Mere ...