Kammerat Adam

"Send til Facebook"?

🕑︎ - 2009-06-20

Jeg har i dag sendt følgende email til lytternes og seernes redaktør på Danmarks Radio, Jacob Mollerup:

"Kære lytteres og seeres redaktør¹,

Jeg henvender mig fordi det undrer mig at der på stort set enhver side på dr.dk, der ikke er en oversigt, er en prominent knap i toppen: "Send til Facebook", med det amerikanske firmas logo foran.

Hvordan kan det være at Danmarks Radio har valgt at reklamere for Facebook, og hvilke overvejelser har der ligget bag at indføre disse integrerede knapper?

Jeg antager at DR modtager en passende betaling for at reklamere for Facebook, men det undrer mig dels at det kun er Facebook der er knapper til (hvad med konkurrenterne? Orkut, Friendster, Hi5, MySpace, LinkedIn, etc.?), og dels at der ingen debat om dette har været. Andre steder i DR oplever jeg ikke at sådanne reklamer gennemsyrer hverken radiokanaler eller website.

Et hurtigt klik gennem de mange forskellige områder på DRs website viser at det ikke tager mange sekunder at finde eksempler på disse knapper under snart sagt alle områder:

Jeg går ud fra at der til sådan en sådan gennemgribende kampagne ligger et gennemtygget beslutningsgrundlag.

Jeg er enormt nysgerrig after at høre hvad det måtte indeholde af gode argumenter for at indføre disse "Send til Facebook"-knapper overalt.

Mvh. Adam

¹ Jeg går ud fra at du også er læsernes og klikkernes redaktør."

Det bliver interessant at høre hvad svaret mon bliver.

Ajourføring: I dag, 2009-07-09, ser det ud til at DR har justeret dr.dk, så Facebook-logoet ikke længere er i farver, og der er kommet en diskret "Flere muligheder" knap til.

Gad vide om det betyder at jeg ikke får et svar.

Som ejer af en facebook konkurrent burde jeg stille mig 100% bag din kritik. Men jeg tror, at den vigtigste pointe her er, at DR gør det for deres egen skyld - ikke for facebook.

Brugertilslutning forklarer ganske logisk hvorfor der linkes til facebook, og ikke de andre netværk.

- Martin Bay Pedersen 🕥︎ - 2009-06-25

+=

Det er muligt at DR gør det for egen vinding - det kan være de svarer det, det bliver spændende (min forespørgsel blev sendt videre i systemet) - men det gør det efter min mening ikke rigtigt.

DR burde netop holde sig fra den slags. Ligesom DR bør holde sig fra alle andre typer reklamer.

- Adam 🕕︎ - 2009-06-28

+=

Hvorfor vil du gerne vide hvorfor DR linker til facebook?

Det svarer jo til at du stiller spørgsmålstegn ved en print-knap eller en tip-en-ven knap.

At en person paster et link på sin facebook-profil kan du da være ligeglad med.

Facebook er gratis og det er det mest brugte massekommunikationsværktøj i Danmark næst efter TV

- Jan 🕠︎ - 2009-10-27

+=

Jan spørger:

Hvorfor vil du gerne vide hvorfor DR linker til facebook?

Fordi jeg synes det er interessant - som jeg skriver i min henvendelse til DR - at de favoriserer et stort amerikansk firma frem for så mange andre.

Det svarer jo til at du stiller spørgsmålstegn ved en print-knap eller en tip-en-ven knap.

Nja, ikke helt - den type knapper bidrager ikke til et enkelt firmas indtjening på min (og alle andre licensbetaleres) regning.

At en person paster et link på sin facebook-profil kan du da være ligeglad med.

Det har du til gengæld fuldstændig ret i - jeg kunne ikke være mere ligeglad.

Facebook er gratis og det er det mest brugte massekommunikationsværktøj i Danmark næst efter TV

Og din pointe er? Coca-Cola er sikker også den største producent af Cola, derfor reklamerer DR da ikke for dem på dr.dk.

- Adam 🕣︎ - 2009-10-27

+=

Kommentér

For at undgå kommentar-spam er der mange websites der kræver at man udfylder en CAPTCHA, eller logger ind med en konto hos et firma som Twitter, Facebook, Google eller endda Microsoft GitHub.

Jeg har valgt en mere gammeldags måde at undgå spam på.

For at tilføje en kommentar, skal du:

¹ Som for eksempel Thunderbird, Pan, slrn, tin eller Gnus (indbygget i Emacs).

Eller du kan udfylde denne formular:

+=