Om...
Kammerat Adam er min lille dansksprogede weblog. Jeg har bedrevet den slags i en eller anden form et stykke tid efterhånden:
Mit første forsøg hed "Overgrund" og startede 2. januar 1999. Undervejs kom der en udsplitning af en engelsksproget del, "Overground" - 17. december 1999. På et tidspunkt, 29. marts 2000, afskaffede jeg Overgrund/Overground og begyndte et forsøg med at opdele i en personlig, engelsksproget weblog (startede som "log" og opslugte/overtog efterhånden forsiden på koldfront.dk) og en mere gruppeindsats-præget ting, "Coop" - 29. marts 2000.
Coop løb lige så stille ud i sandet og stoppede i slutningen af år 2000. Siden da har koldfront.dk været min engelsksprogede weblog. I 2002 fik jeg asjo.org, som jeg bruger til at lægge billeder på, og nu, 6. januar 2007, er der altså med Kammerat Adam en dansk gren igen.
Navnet
"Kammerat Adam" spiller på to forskellige ting - dels mit russiske køretøj (siden solgt), dels at jeg i forskellige sammenhænge gennem en årrække ind i mellem er blevet præsenteret som "kammerat Adam". Da jeg fandt på at lave disse sider syntes jeg godt om klangen, og fandt udtrykket velegnet til formålet.
Teknik
Dette website fungerer ved hjælp af Lantern, som er skrevet i Haskell og bruger Twain web-framework'et, sammen med PostgreSQL, bag Apache på en Debian GNU/Linux maskine.
Første inkarnation af websitet var bygget med Catalyst, DBIx::Class og Mason i Perl. Data gemtes også dengang i PostgreSQL. Det kørte via mod_fastcgi i en Apache webserver på en Debian GNU/Linux-maskine. Søgningen var lavet ved hjælp af Xapian, nu er den lavet med PostgreSQLs Full Text Search.