Drengen der hackede pentagon, DR ★★★☆☆ #fjernsyn #internet #kultur #systemforvaltning
DR har en dokumentatserie i 4 afsnit om den danske hacker Le Cerveau der blev taget i starten af 1990'erne for at bryde ind i en række edbsystemer: Drengen der hackede pentagon.
Det er interessant at høre historierne, men de 4×25 minutter kunne sagtens have været kogt ned til, lad os sige, 40 minutter, hvis de havde droppet alt udenomshalløjet.
En fin detalje er at det starter med et skærmbillede af AmigaDOS 1.3 med noget flimmer bag - Le Cerveau fortæller at han startede med en C= VIC-20, så fik en C= 64 og endelig fik en Amiga 2000. Den var desværre ikke var kraftig nok til at kryptere i helt den hastighed han havde brug for og den havde heller ikke muskler til at kværne sig igennem alle de nødvendige kodeordsgæt.
Vi får naturligvis også et resumé af historien de første i Danmark der blev taget for edb-indbrud, Jub Jub Bird og Sprocket, og Danmarks hackerjæger nr. 1 deltager også i programmet. Sjovt nok er det hans udtalelse om at det er umuligt at bryde ind i Pentagons edb-systemer der ansporer drengen til at gøre netop det.
At det så lykkedes ved først at gætte et kodeord til et system, derefter systematisk at køre potentielle kodeord igennem for at finde flere brugbare kodeord og at indbruddet blev så stort fordi brugerne på militærsystemerne genbruger kodeord på tværs er både interessant at høre - og lidt komisk.
Jeg kan huske at jeg dengang Jub Jub Bird og Sprocket blev taget tænkte at det alligevel var meget at det kunne være ulovligt at få nogle tegn op på sin skærm gennem telefonlinien og sende nogle tilbage.
Den næste tanke var at man jo kunne få maskineriet i den anden ende til at gøre alt muligt, så måske var der alligevel noget i det. Det virkede stadig noget abstrakt dengang.
Et par detaljer der gør det til en rettet nuttet dansk historie er for eksempel hvordan politiet beder de forskellige teenagere de anholder om at hjælpe med at pakke computerudstyret ned og det gør de. Når de anholder en på sin fødseldag kører de forbi en bager og køber morgenbrød på vej til stationen.
Knap så nuttet er det at det tog 3 år fra de blev anholdt til dommen faldt og at de i den tid ikke vidste om de var købt eller solgt. Specielt slående at Le Cerveau forklarer at han besluttede sig for at skifte studium og læse teologi - måske blandt andet - fordi det ville lyde meget godt til en domsafsigelse.
Nærmest i en bisætning bliver det fortalt at Hackerjægeren bliver sat af den store sag fordi han har kommunikeret lidt for direkte med FBI - den del kunne godt have fortjent en lidt grundigere behandling.
"Men hvorfor har de 3D-printet alle de 'Gem'-ikoner og viser dem hele tiden?"
Kommentér
For at undgå kommentar-spam er der mange websites der kræver at man udfylder en CAPTCHA, eller logger ind med en konto hos et firma som
Twitter,Facebook, Google eller endda Microsoft GitHub.Jeg har valgt en mere gammeldags måde at undgå spam på.
For at tilføje en kommentar, skal du:
kammeratadam.dk
på port1119
med nntps (nntp over TLS).lantern.kammeratadam
og sende et svar til artiklen.¹ Som for eksempel Thunderbird, Pan, slrn, tin eller Gnus (indbygget i Emacs).
Eller du kan udfylde denne formular: